Udvikling af events

Programafdelingen ønsker underholdende indhold i programmerne, og salgsafdelingen ønsker salgbare promotionaktiviteter for kunderne.
Kundebetalte events skal naturligvis have en værdi for kunderne, men de skal samtidig være lytteværdige.

Og begge dele kan sagtens lade sig gøre. Lad Radioguru være katalysator for og tovholder på udvikling af unikke, underholdende og brandende events, der driver både salg, lyttertal og lytterloyalitet.

Kontakt Radioguru og få en snak om ønsker eller behov, og modtag et nøglefærdigt oplæg.

Radioguru sørger for at salgsafdelingen får et salgbart materiale, og for at programafdelingen får en nøje tilrettelagt slagplan med backupplan, hvis noget skulle gå galt undervejs.

Vi kan også arrangere hjælp til den praktiske afvikling i tæt samarbejde med radiostationen og/eller TK Lyd (som Radioguru i øvrigt bor i kontorfællesskab med).

Ovenstående billede er fra en event, der blev udviklet for Duracell på Hit FM, hvor lyttere iført lyserødt kaninkostume skulle dyste om hvem, der kunne spille længst tid på trommer.